SKIBBY: På det ekstraordinære årsmøde i Ældre Sagens lokalafdeling i Skibby tirsdag 12. maj blev der valgt en ny fem-mands bestyrelse og to suppleanter.
Da det ikke lykkedes at konstituere en ny lokalbestyrelse i marts måned, har afdelingen ikke haft en egentlig bestyrelse. Derfor trådte hovedorganisationen for Ældre Sagen til og afholdt et inspirationsmøde i april og efterfølgende et ekstraordinært årsmøde tirsdag 12. maj.
Mødet var velbesøgt og landsformand for Ældre Sagen, Birger Rasmussen, startede med at byde velkommen. Herefter blev mødet afholdt med især fokus på valg til den nye bestyrelse.
Det endte med en bestyrelse bestående af fem personer og to suppleanter. Bestyrelsen konstituerede sig hurtigt under mødet med følgende bestyrelsesmedlemmer: formand: Kim Rockhill; næstformand: Susanne Bettina Jørgensen; kasserer: Benny Andersen; sekretær: Peter Kjeldsen; bestyrelsesmedlem: Lise Lotte Due.
1. suppleant er Michael Nymand, mens 2. suppleant blev Kurt Jensen.
Bestyrelsen holder sit første møde på tirsdag 19. maj.







