Nu bliver natten snart blå

Nu bliver natten snart blå
Sidste års plakat, som kunstneren Claus Brusen stod for, forestillede Kongeegen i Nordskoven i Jægerspris.

JÆGERSPRIS: Kulturnatten Blå Nat byder altid på oplevelser i hele byen.

Man kan handle i byens butikker hele aftenen og opleve, at mange af butikkerne har gjort noget særligt ud af denne aften.

Der er traditionen tro Dannermarked, hvor lokale folk, foreninger og initiativer sætter boder op på den afspærrede del af hovedgaden.

Og Rejsestalden præsenterer god musik fra scenen.

Blå Nat arrangeres i et samarbejde mellem Jægerspris Netværk og Rejsestalden.

Jægerspris Netværk står for marked og vejlukning,

Rejsestalden står for PR og sceneprogram.

Ud gifter til Blå Nat finansieres blandt andet af barerne omkring og i Rejsestalden.

Årets Blå Nat

Blå Nat afholdes altid den første fredag i juni, næste gang fredag den 2. juni.

En del af Hovedgaden og Møllevej forvandles til sprudlende gågade med åbne butikker, boder, musik, foreninger, lokalpolitikere, mad, kultur og meget mere.

På udendørsscenen ved Rejsestalden er der masser af god musik, og som noget nyt kan man opleve et spændende minifolkemøde (Det folkelige telt) varetaget af eleverne fra Baunehøj Efterskole.

Programmet for Blå Nat opdateres løbende og scenen ved Rejsestalden byder blandt andet på Frederik Konradsen, Baunehøj band, Baunehøj Efterskoles store fælleskor og Shubi.dk.

Og som altid, lover arrangørerne selvfølgelig godt vejr.

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »