Motorvej til Frederikssund er næsten en realitet

Motorvej til Frederikssund er næsten en realitet
På dagen interviewede TV2 Lorry borgmester John Schmidt Andersen (V) samt Egedal Kommunes borgmester Karsten Søndergaard (V). Foto: Frederikssund Kommune.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]FREDERIKSSUND KOMMUNE: Færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen har været længe ventet. Derfor skabte det også stor glæde hos Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V), at Regeringen den 8. april i et udspil om infrastruktur i Danmark har foreslået at færdiggøre motorvejen.

– Det er en glædens dag. Anlægsloven blev vedtaget for snart 12 år siden, og vi har benyttet enhver lejlighed til at tale med skiftende regeringer, ministre og folketingsmedlemmer for at få sat gang i færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen. 

– Når Regeringen nu endelig spiller ud med dette – og når jeg kender hovedparten af de øvrige partiers standpunkter, så anser jeg det som sikkert, at der inden længe bliver afsat de knap tre milliader kroner, der skal til for at gøre motorvejen færdig, fortalte en tilfreds John Schmidt Andersen.

Borgmesteren blev på dagen interviewet af TV2 Lorry på sit kontor sammen med Egedal Kommunes borgmester Karsten Søndergaard. 

Her fik begge borgmestre lejlighed til at udtrykke deres tilfredshed med udspillet. 

Stor værdi for samfundet
John Schmidt Andersen hæfter sig især ved gevinsten for de mange pendlere og virksomheder i Nordsjælland, der nu kan se frem til bedre transportmuligheder.

– Vi ved, at det bliver nemmere for vores store virksomheder at rekruttere arbejdskraft fra et større geografisk område, når mobiliteten bliver forbedret. Samtidig vil varetransporten kunne komme nemmere frem end i dag – ligesom de mange pendlere, der i dag spilder mange værdifulde minutter hver dag på at holde i kø på Frederikssundsvej. 

– Derfor er det af afgørende betydning for udviklingen og væksten i samfundet, at motorvejen nu ser ud til at blive en realitet, fastslår borgmesteren.

Færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen er en del af Regeringens udspil om infrastruktur – Danmark Fremad. 

Udspillet skal i den nærmeste fremtid forhandles med Folketingets øvrige partier.[/vc_column_text][vc_single_image image=”45220″ img_size=”800×600 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »