Maritime oplevelser for hele familien igen i år

Maritime oplevelser for hele familien igen i år
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

JÆGERSPRIS: Kignæs Havner én ud af de omkring 100 danske lystbådehavne, der lørdag den 9. juni åbner havnen for lokalbefolkningen i anledning af Havnens Dag. Kignæs Havn var også sidste år med i den landsdækkende begivenhed, som trak mere end 100.000 besøgende en tur på havnene.
På dagen vil der være masser af gratis maritime oplevelser til alle aldersgrupper på havnen, lover arrangørerne.
På programmet er blandt andet “Åben Båd”, hvilket betyder, at man kan komme ombord i en sejlbåd, en motorbåd, en jolle, en kajak eller en fiskerbåd.
Der vil også være aktiviteter til lands. Mad, drikke og is kan købes i dagens løb og børnene kan blandt andet deltage i krabbevæddeløb.
Det endelige program for Kignæs Havn vil være ligge klar i slutningen af maj.
– Vi er glade for at kunne afholde Havnenes Dag igen i år. Vi glæder os meget til at byde en masse lokale gæster velkommen og lover, at vi har spændende aktiviteter klar til dem, fortæller Bent Frandsen, der er Kignæs Havns lokale Vild med Vand-tovholder.

Bag om Havnenes Dag
Havnenes Dag er en del af projekt Vild med Vand, som Dansk Sejlunion og Foreningen for Lystbådehavne I Danmark (FLID) står bag.
Projektet har til formål at gøre det lettere for danskerne at udleve deres maritime drømme gennem oplevelser i, på og omkring vandet i lystbådehavnene ved at gøre lystbådehavnene til lokale samlingspunkter for oplevelser, fællesskab og vandaktiviteter for enhver smag.
Bent Frandsen kan se gode perspektiver i at gøre Kignæs Havn til et sted, hvor ung som gammel fra lokalområdet kan mødes og dyrke interesser i relation til vand og sejlads.
– Vi tror på, at Havnens Dag kan være med til at vise vores lokale havns herligheder frem og få endnu flere til at få øjnene op for livet på vandet og i lystbådehavnen, hvor der er mulighed for gode oplevelser, lyder det fra tovholderen.

Andre artikler fra denne uge

Kvinder møder finner


Jægerspris Underducks Floorball Club sender tre spillere til kvindernes U19 VM i Finland. JÆGERSPRIS: Når International Floorball Federation (IFF) afvikler

Læs mere »