Mandfolk på MTB

Mandfolk på MTB

FERSLEV_SKIBBY: Fylder du godt i landskabet og kan du lide at spise dig mæt hver aften? Har du en cykelhjelm, en nogenlunde velfungerende mountainbike eller et ønske om at prøve en? Og ja – er du en mand. Så skal du tjekke Kreds 57 Ferslev-Skibbys nye tiltag ”Mandfolk på MTB”, mener formand Kjeld Andersen.

– Det er nemlig det sociale og fællesskabet, der er i centrum. Og absolut ikke, hvem der ser bedst ud i tætsiddende cykeltøj eller hvem der kører hurtigst eller længst. Det er MTB for den ”almindelige hr. Danmark”

Hos Mandfolk på MTB i Kreds 57 Ferslev-Skibby går man målrettet efter at få flere helt almindelige mænd op af sofaen og ud i naturen og nyde fællesskabet sammen med en masse gode mennesker.

– Vi starter det her, fordi vi tror, der sidder folk rundt omkring, som har et ønske om at få noget motion. Men det kan være svært at have mod eller lyst til at motionere sammen med en gruppe, som er i god form og kører hurtigt, langt og teknisk, siger Erling Isaksen, der er en af medstifterne af mandfolke-fællesskabet.

Bevæg dig for livet
Initiativet er skabt i et samarbejde mellem Kreds 57 Ferslev-Skibby og Bevæg dig for livet – Cykling, som i disse år arbejder intenst for at styrke klubberne med henblik på at få flere danskere op på cyklen og ud i naturen.

Torsdag 9. maj kl. 18.30 trilles der ud første gang fra Klubhuset i Ferslev,  Mejerivej  5.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »