Lydavisen mangler frivillige

Lydavisen mangler frivillige

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Omtrent 16 frivillige redigerer og indlæser hver uge ”Lydavisen” med udgangspunkt i lokalområdets dagblade og ugeaviser. 

De frivillige klipper artikler fra aviserne og informationer fra kommune og kirker ud. De udklippede informationer læses op, optages og brændes på CDer i mp3-format. 

Lydavisen er altså en lyd-CD med lokale nyheder.

Lydavisen udsendes til blinde, svagtseende og ordblinde borgere i Frederikssund Kommune og det er gratis at abonnere på Lydavisen. 

På den måde kan man følge med i de lokale nyheder trods sit handicap. CDerne skal ikke returneres og man kan låne en afspiller af kommunen, hvis man har behov for det.

Nedlukningen af samfundet på grund af Covid-epidemien har desværre resulteret i, at flere af Lydavisens frivillige er gået på pension fra det frivillige arbejde i 2021. 

Lydavisen ønsker sig derfor otte nye frivillige, der her i det nye år har lyst til at yde en konkret hjælp og være en del af et fællesskab. 

For som frivillig på Lydavisen er man aldrig alene om en opgave. Man arbejder i hold på to til tre frivillige enten om onsdagen cirka  hver anden uge eller på hold med fire-fem frivillige om torsdagen cirka hver tredje uge. Begge ugedage klokken 9 til klokken 12.30. 

De frivillige er meget engagerede og har det utrolig hyggeligt, imens de arbejder. 

Nye frivillige bliver altid sidemandsoplært af Lydavisens andre frivillige.

Kontakt: Er man interesseret i at høre mere om lydavisen, så kontakt Merry Hvass Kruse, tlf. 2052 2343 eller send en mail til mkrus@frederikssund.dk

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »