”Landerslev – en landsby i Gerlev Sogn i Horns Herred”

0

JÆGERSPRIS: Historisk Forening i Jægerspris har i de sidste 17 måneder arbejdet med  årbog 2020, fortæller formand Annemette Aarøe. 

Pga. Corona er den årlige og traditionsrige bogpræsentation blevet sløjfet, og det er op til medlemmerne, at hente deres gratis bog. I år på en helt anden måde.

Bogen udleveres over tre dage via drive-in på Kignæshallens Parkeringsplads. Her skal man blive i bilen, og bogen leveres så gennem det åbne vindue.

Bogen om Landerslev vil blive sat til salg i Brugserne i Dalby og Jægerspris, Rejsestalden og Studie 44 i Jægerspris. Bogen kan tillige bestilles på foreningens hjemmeside: www.jphist.dk

Lidt om
bogens indhold

I årbog 2020 befinder vi os fortsat i Gerlev Sogn, men har bevæget os et stykke mod vest til landsbyen Landerslev og Landerslev Ejerlaug, som udgør landsbyen med omliggende ejendomme og jorder. 

Mod vest møder vi et kuperet område gennemskåret af lave områder, der fra gammel tid gjorde det muligt at sejle ind fra Isefjorden.

Indtil slutningen af 1950’erne var Landerslev en landsby bestående af en bykerne med ejendomme, hvor der blev udøvet forskellige former for håndværk og handel. 

Der fortælles om smedene og deres familier, der helt op til vor tid var en vigtig funktion i en lille landsby.

Ellers var livet domineret af de gamle fæstegårde inde i byen, og gårdene ude på ”marken”. 

Inde i byen stifter vi bekendtskab med Stenshøjgaard, Valknudegaard og Hvidhøjgaard, og uden for byen møder vi Højager, Brødhøjgaard, Mosegaard, Moselund, Søgaard og Skabelsbjerggaard.

Fra omkring starten af 1900-tallet foretog det offentlige jordopkøb, og der opstod flere nye ejendomme, nemlig Haabet, Byagergaard og Hyldehøj mod nord. Mod vest lå ejendommene Strandhøjgaard, Dyssegaarden, Orebjerglund og Ll. Moselund samt en ejendom mod syd i Lille Lyngerup.

Ejendommene i Landerslev har hver sin historie, og flere af dem har været beboet af de samme familier i generationer.

Historisk Forening har anetavler på de fleste af disse familier, som man gerne deler med de læsere, der interesserer sig for slægtsforskning.

Byens gadekær
Centrum i byen var skolen, der har eksisteret siden 1724. 

Fra 1800-tallet og frem til skolens lukning i 1954 var ansat flere lærere, hvis eftermæle satte spor i det lille samfund. 

Der er spændende og personlige historier fortalt af tidligere elever.

Ligesom i andre landsbyer var gadekæret et naturligt samlingssted for byens børn og unge. Gadekæret blev fyldt op i begyndelsen af 1970’erne, da der blev klaget over lugtgener, og er nu et grønt område midt i byen. 

Fra omkring 1960 begyndte Landerslev at forandre sig. Der opstod fabriksvirksomheder, som gav arbejde til mange borgere. Den almindelige udvikling i samfundet med bebyggelse af villakvarterer ”ramte” også Landerslev. 

I den vestlige del af byen opstod parcelhuskvarterer med vejnavnene Bygtoften, Havretoften og Rugtoften. 

Ud mod Isefjorden i vest skød et stort sommerhusområde op, der er sammenbygget med sommerhusbebyggelsen i Over Dråby. De gamle gårde i sommerlandet er nu næsten forsvundet eller integreret som bolig eller sommerhus. 

Parcelhuse og sommerhuse er relativt nye, og er derfor undladt i bogen.

Redaktionen har søgt efter materialer i tilgængelige arkiver, og har derudover opsøgt nuværende og tidligere ejere og beboere. Fortællelysten har været stor, og der er et enormt materiale i billeder, både i arkivet og nye billeder fra fortællernes album.

Artikel fra 1999 om Solstenen.
Artikel fra 1999 om Solstenen.
Museumsinspektør Flemming Kaul, der stolt viser stenen frem. Den kom senere  med ham på ture rundt i Europa.
Deltag i debatten
Share.

About Author