Kultur- og byfesten Blå Nat

Kultur- og byfesten Blå Nat

JÆGERSPRIS: Jægerspris åbner op og samles ude på gaden for at fejre alt det gode, som byen står for.

Den 2. juni er dagen, som man glæder sig til: At se glade mennesker, ivrige iværksættere, seje frivillige – kort sagt at opleve Jægerspris i al sin pragt.

En del af Hovedgaden og Møllevej forvandles til gågade med åbne butikker, boder, musik, kunst, foreninger, lokalpolitikere, mad, kultur og meget mere.

Flere af de lokale virksomheder har lavet deres eget program på dagen, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse og få en god og måske overraskende oplevelse, mange forskellige steder i byen.

På udendørsscenen ved Rejsestalden er der masser af god musik, og som noget nyt kan man opleve et spændende minifolkemøde:  (Det folkelige telt) varetaget af eleverne fra Baunehøj Efterskole.

Det er også elever fra efterskolen, der står bag årets Blå Nat-plakat.

Blå Nat foregår fredag den 2. juni mellem klokken 16 og 22 og arrangeres i et samarbejde mellem Jægerspris Netværk og Rejsestalden,

Man kan se det øvrige program for Blå Nat på rejsestalden.frederikssund.dk.

 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »