Kopholdere i kino

Kopholdere i kino
De nye stole i Skibby Kino er monteret med en kopholder til hver plads. Foto: Søren Skov

SKIBBY: Efter tre uger med arbejde genåbner Skibby Kino den 30. januar med nymonterede, bredere og bedre stole i salen.

– Vores nye stole har kopholdere, som kommer til at stå deres prøve, når vi har koncert med Peculiar String Band lørdag den 4. februar, siger formand Hanne Jørgensen.

– Vi har arbejdet intenst og målrettet, og ud over at det har været lidt hårdt ind i mellem, så har vi frivillige haft det ganske hyggeligt, mens det har stået på.

Skibby Kino har solgt de gamle stole, som nu får nyt liv i hjem, skoler og institutioner rundt omkring i området.

Indtægten har bidraget til at betale de nye stole, og så slap de frivillige for at slæbe dem en sidste gang.

– Der er udsolgt i stolesalget, så nu må man ”nøjes” med at komme og se gode film i hyggelige omgivelser, siger Hanne Jørgensen.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »