Koncert på Herregårdsmuseet Selsø Slot

Koncert på Herregårdsmuseet Selsø Slot

SELSØ: Lørdag den 6. juli kan man få fornøjelsen af at høre den unge strygekvartet, Nightingale String Quartet, spille koncert på Selsø. Kvartetten vil spille strygekvartetter fra romantikken af blandt andre Haydn, Mozart og Mendelssohn i den forhåbentlig lune sommeraften.

Nightingale String Quartet har base i København og består af violinisterne Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard, bratschist Marie Louise Broholt Jensen og cellist Louisa Schwab. Kernen af kvartettens identitet er en fælles passion for det fantastiske strygekvartetrepertoire, samt en stærk kærlighed til hinanden som både musikere og venner.

Udover stor koncertvirksomhed i Danmark har Nightingale String Quartet turneret i blandt andet Kina, Rusland, Brasilien, USA, England, Tyskland, Holland, Sverige og Sydafrika.

Koncerten foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734, og i pausen kan forfriskninge nydes på gårdspladsen eller ved ildstedet i kælderkøkkenet.

Der er begrænset antal billetter til arrangementerne, så hvis man vil sikre sig en billet, anbefales det at købe i forsalg.

Det er også muligt at købe billetter i døren, såfremt koncerten ikke er udsolgt.

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »