Klubhus kan genopføres

Klubhus kan genopføres

Af Conny Probst

JÆGERSPRIS: Frederikssund Kommune har givet landzonetilladelse til at opføre et nyt klubhus til flugtskydningsbanen på Kulhusvej 56. 

Samtidig har man givet landzonetilladelser til lovliggørelse af eksisterende udhuse, der anvendes til maskiner og til opbevaring af lerduer. Det drejer sig om to opbevaringscontainere, hver på 14 kvadratmeter og om ni udhuse på mellem 1 og 14 kvadratmeter.  

Man har ved vurderingen af sagen særligt lagt vægt på, at der er tale om genopførelse af et klubhus efter brand – og at det nye klubhus har samme størrelse og placering. Klubhuset bliver på 143 kvadratmeter, hvoraf de 43 er overdækning.

Flugtskydningsbanen har været placeret på ejendommen siden 1970’erne. Alle bygningerne ligger i et beskyttet landskab med beskyttede eng- og overdrevsarealer. Selve klubhuset ligger på et græsareal i kanten af det beskyttede område sammen med de to containere. De øvrige udhuse ligger spredt ud på græsarealer, der bliver slået og anvendt til skydebanen inde i de beskyttede områder. 

Det nye klubhus påvirker ikke landskabet mere end det tidligere klubhus. Udhusene påvirker landskabet, men de har alle en begrænset størrelse, da de primært fungerer som overdækning af kastemaskinerne. 

De to opbevaringscontainere ligger muligvis i fredskov, hvorfor de også kræver dispensation fra skovloven. Den dispensation skal indhentes separat fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »