Kirkekoncert i Krogstrup Kirke

Kirkekoncert i Krogstrup Kirke
Koret er internationalt og synger på alle de sprog, som medlemmerne repræsenterer.

Af journalist Conny Probst

JÆGERSPRIS: søndag den. 21. april kommer ”Verdens sangfugle” – det tværkulturelle kvindekor og optræder ved en koncert i Krogstrup Kirke.

Verdens Sangfulge optræder under ledelse af Tatiana Kisselova Gudnæs, som har stået i spidsen for koret siden starten i 2009.

Tatiana Kisselova Gudnæs er uddannet i Rusland som sangerinde, pianist, dirigent og musikpædagog.

Som det beskrives i korets præsentation, er omgangssproget i koret dansk; -”Men vi synger sange på langt over 30 forskellige sprog. Hver gang vi får et medlem, der repræsenterer en ny kultur og et nyt sprog, så benytter vi lejligheden til at indøve en sang på det pågældende sprog”.

Flere af korets nuværende medlemmer har været med fra de første år, og der kommer hele tiden nye til.

Og desangere, der af forskellige årsager ikke længere er en del af Verdens Sangfugle, lever videre i korets repertoire gennem de sange på deres eget sprog, som de i sin tid bragte med ind i koret.

Alle er velkomne til koncerten i Krogstrup Kirke, der starter klokken 14.

Der er gratis adgang til koncerten.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »