Jul på Færgegården: Smag på jule- traditionernes historie

Jul på Færgegården: Smag på jule- traditionernes historie
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december.

JÆGERSPRIS: Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

Julen er traditionsrig, den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort – eller har man?

– Selvom man har fejret jul i hundredevis af år, så er langt de fleste juletraditioner, som vi kender dem i dag, relativt nye, forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

– Med ”Jul på Færgegården” kan man opleve, hvordan julen har smagt og føltes før i tiden. Gennem spændende smagsoplevelser og hyggelig historiefortælling vil vi sammen udforske og opleve, hvordan julen er kommet til at se ud, som den gør i dag – og hvordan den så ud tidligere, fortæller hun.

Vær med til at plyndre et juletræ, lav jeres eget kalenderlys, gå på jagt efter gårdbonissen og hyg jer med at klippe gammeldags julepynt. 

Mankan også være med til at smage på den historiske jul og lave smagsprøver på æbleskive-fyldte æbleskiver og pebernødder, som de oprindeligt blev lavet – i en gryde over bålstedet.

Den bedste risalamande i kommunen?
Selv om risalamande lyder fransk, er det faktisk en af de få juletraditioner, der er pæredansk. 

Men hvordan laves den bedst? Det vil Færgegården undersøge med en ægte julekonkurrence, som forløses i den anden af de to weekender.

Lørdag den 11. december fortæller museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen om risalamandens historie og kårer kommunens bedste risalamande. 

Man skal tilmelde sig konkurrencen ved at købe billet og sende en mail en mail til Linejj@romu.dk 

Der vil desuden være salg af æbleskiver og varme drikke i museumshaven, og igen i år vil De blå spejdere, grevinde Danner gruppen fra Jægerspris have sit hyggelige juletræssalg på gårdspladsen.

Der skal fremvises gyldigt coronapa

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »