Indhentet af sandheden

Indhentet af sandheden
Efter at have mødt en journalist, må 94-årige Eleanor tage konsekvenserne af at have omgået sandheden.

SKIBBY: Med ”Eleanors sandhed” har stjerneskuespiller Scarlett Johansson fået sin debut som instruktør. Skibby Kino har premiere på ”Eleanors sandhed” 21. maj kl. 13.30 og viser så filmen 21.-22. og 26. maj-1. juni kl. 19.30 og endnu en eftermiddag 28. maj kl. 13.30.

Filmen følger den ukonventionelle 94-årige Eleanor Morgenstein, som kigger tilbage på et levet liv efter tabet af sin bedste ven. Hun flytter fra Florida til New York City for at bo hos sin datter og sit barnebarn i håb om at genoprette forbindelsen til sin familie. I stedet føler hun sig endnu mere forvirret og usynlig.

En dag får hun helt tilfældigt kontakt til en støttegruppe, hvor hun egentlig ikke hører hjemme, og hvor hun får fortalt en historie, der utilsigtet giver hende en masse opmærksomhed. Eleanor bliver spundet ind i sin historie, men da en ung journaliststuderende, der er blevet en tæt veninde, pludselig bliver klemt i Eleanors fortælling, går alt skævt. Eleanor må krybe til korset og tage konsekvenserne.

Filmen frarådes børn under 7 år og er en del af Biografklub Danmarks program.

Andre artikler fra denne uge

Musikalske venner

SÆBY: Søndag 17. maj i Draaby Kirke kl. 15.00 indledes en ny koncertrække med fortrinsvis lokale musikere, hvor organist Thomas

Læs mere »