Hvem fortjener årets Kulturpris?

Hvem fortjener årets Kulturpris?
Pladsen foran Langes Magasin med inskriptionerne for tidligere års modtagere af kulturprisen. Foto: Frederikssund Kommune.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: – Der sker rigtig meget i Frederikssund. Og det kan vi takke de mange frivillige, kulturelle ildsjæle i vores kommune for. Derfor prioriterer vi den årlige uddeling af Kulturprisen og den anerkendelse, der ligger heri, fortæller formand for Fritids- og Kulturudvalget, Jesper Wittenburg.

Med prisen følger en plakette placeret foran Langes Magasin med navn og titel indgraveret, æren og anerkendelsen samt en check på 15.000 kroner.

Det er borgere, som høster frugterne af de frivillige ildsjæles arbejde, der indstiller kandidater til årets kulturpris. Kandidater kan være både en gruppe, en forening, en institution, en enkeltperson eller kulturelle miljøer. 

Indstillingen sker via en formular på kommunes hjemmeside, hvor kriterierne for udvælgelse af en vinder også findes. Det er muligt at indstille kandidater helt frem til den 5. august.

Fritidsudvalget træffer beslutning om en vinder den 15. august.

Selve prisoverrækkelsen finder sted den 19. september.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »