Helsemesse flytter til skole

Helsemesse flytter til skole

JÆGERSPRIS: HAF, Hornsherred Alternative Forening er vært ved den tilbagevendende helsemesse i Rejsestalden.

Det nye i år er, at det sker i nye omgivelser, nemlig i den fine gamle sal i Slotsparkens Friskole, hvor der er plads til 20 stadeholdere.

Også årstiden for afholdelsen af messen har ændret sig; fra efterår til forår. Nærmere bestemt den 15. og 16. april.

Foreningen har holdt helsemesse i mange år i Rejsestalden i Jægerspris, men har været nødt til at finde en anden mulighed, da Rejsestalden har ændret på deres tilbud i forhold til foreningers brug af stedet, fortæller arrangørerne.

Der er et bredt udsnit af behandlere, blandt andet astrologi, numerologi, healing, japansk lifting, akupunktur, laserterapi, sjælelæsning, hypnoterapi, tankefeltterapi, tarot, krystal kompasset, clairvoyance, metamorphic, akupressur og kraniosakralterapi og salgsboder med blandt andet smykker, bøger, feng shui ophæng, doterra olier og krystaller.

På foreningens hjemmeside kan der læses mere om de enkelte stadeholdere.

Foredrag
i Rejsestalden

Rejsestalden er fortsat ramme om foreningens foredrag i forår- og efterårssæsonen.

Foredragene har hovedsageligt rod i den alternative/spirituelle verden, da foreningens formål er at udbrede kendskabet til alternative tanker og ideer samt at være samlingssted for personlig, faglig og spirituel udvikling for alle interesserede.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »