Håndboldfest med stor succes

Håndboldfest med stor succes
Foto: Lasse Christiansen

[vc_row][vc_column][vc_column_text]KIRKE HYLLINGE: KHKS Håndbold har holdt deres årlige afslutningsfest kaldet ”Sidste Hjemmekampdag” efter to års aflysninger. 

Man var meget spændt på opbakningen efter den lange Coronapause, men medlemmerne, spillerne og deres familier beviste til fulde, at håndbolden stadig indtager en stor og vigtig del i deres liv. Dagen lang var hallen fuld af mennesker og godt humør. Og til aftenens spisning deltog 180 af KHKS’ medlemmer samt inviterede gæster. 

Faktisk kikkede flere lokale – uden tilknytning til håndboldklubben – også indenfor og gav minder om fordums tid, hvor Kirke Hyllinge hallen var fyldt hver søndag, når der blev spillet kamp. 

Arrangementet bød på spændende kampe med indløb til musik og navneopråb – som til turneringer som EM/VM – og kåringer af Kampens Bedste Spiller. Herudover blev der også kåret forskellige titler som Årets Træner, Årets Spiller, Årets Kammerat og Årets Fighter på de forskellige hold. Årets træner blev i år Louise Marie Andreassen, som er træner på U9 årgangen, der i sæsonens løb har oplevet stor tilgang af nye spillere. 

KHKS Håndbold har hold i alle årgange og nærmest alle var på banen i løbet af dagen. Selv de yngste tumlingespillere fra to til tre år viste, hvad de har leget og trænet i sæsonens løb. [/vc_column_text][vc_single_image image=”48343″ img_size=”800×400″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »