Grevinde Dannerløbet for 28. gang

Grevinde Dannerløbet for 28. gang

Der forventes at være 600 til 700 tilmeldte børn og voksne.

Af journalist Conny Probst

JÆGERSPRIS: Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris arrangerer for 28. gang det traditionsrige Grevinde Dannerløb: Søndag den 7. april i Nordskoven.

Løbet skydes i gang af formanden for Jægerspris Netværk

Der er tilknyttet mere end 100 frivillige til løbet, og mange løbere har deres familie med på ”forårsskovturen”, så Dannerløbet er et af de største en-dags arrangementer i Hornsherred.

Grevinde Dannerløbet omfatter fire distancer: ½ maraton, 10 km, 5,6 km og et 2 km børneløb.

Alle løb foregår i skoven og omkring slottet.

Startområdet er cirka 500 meter fra Rejsestalden inde i skoven og det første løb skydes i gang klokken 11.

Vejret er der ingen garanti for, men løbet foregår i læ for vind og vejr på smukke og gode skovveje og kortere åbne strækninger på asfalt.

Der er præmier til de tre hurtigste m/k’ere på hver distance for deltagere under 45 år og over 45 år.

Tidtagning foretages elektronisk af Runraces. Desuden er der mange flotte lodtrækningspræmier.

Det er for børn

Børneløbet på to km er en stor succes.

Der forventes over 250 tilmeldte børn i løbet, som skydes i gang af Hjerteforeningens maskot.

Der tages ikke tid på børneløbet, men alle børn får en medalje samt billet til en is fra det lokale ishus.

Der ses en stigning i antallet af børn, der løber med på de længere distancer. Og stoltheden over at komme i mål før far eller mor er slående.

Der er brugt langt over 1000 frivillige timer på forberedelsen af løbet.

Arrangementet bliver bakket op af forskellige sponsorer..

Hovedgaden spærres

Motionsklubben har igen i år fået tilladelse til – i nogle timer – at spærre Hovedgaden af ud for Rejsestalden under løbsafviklingen.

Det gøres for at øge sikkerheden og give bedre plads til de mange hundrede løbere og tilskuerne, der befinder sig i målområdet før og efter start.

Fra nær og fjern

Løbet trækker deltagere fra det meste af Nordsjælland, og mange af løberne er gengangere fra de foregående år.

Flere af de omkringliggende løbeklubber bruger Grevinde Dannerløbet til afholdelse af klubmesterskaber, da der er professionel tidstagning ved firmaet Runraces.

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »