Grevinde Danner og arven efter hende

Grevinde Danner og arven efter hende
Birgitte Nyborg, der er vokset op på Jægerspris Slot, fortæller historien.

SKULDELEV: Tirsdag den 26. april klokken 19.30 kan man høre et interessant foredrag om Grevinde Danner i Skuldelev Hallens cafe. 

Grevinde Danner har altid været omgærdet af myter, fortællinger, beundring – og interesse: Hvordan kunne en kvinde i 1800 tallet gennemleve et sådant liv?

Ja, det er vel næsten svært at tænke sig sådan et liv selv nu, hvor kronprinsesser verden rundt er borgerlige – nogen med børn fra tidligere forhold mv. 

Her på egnen er Grevinde Danner kendt – ikke mindst for sit store hjerte, der bankede for børn og kvinder, der let kunne falde i tidens mange fælder. 

Grevinde Danner var mønsterbryder og en klog og driftig kvinde, der trods stor modstand tog turen fra uægte barn til kongens hustru.

Hør historien om den lille pige, Louise Rasmussen, der – født uden for ægteskab – bliver balletpige, lærer at begå sig på de bonede gulve og ad kærlighedens vej, når til tops i samfundet.

Hun bliver gift med kongen og ophøjes til Lensgrevinde af Danner.

Hendes sociale engagement var stort og efter sin død testamenterer hun hele sin kongelige arv samt Jægerspris Slot til oprettelse af børnehjem for forældreløse og forladte pigebørn og en boligstiftelse til trængende fruentimmere af arbejderklassen.

Foredraget er arrangeret af Skuldelev-Selsø Multikulturforening. Der skal betales entre.  

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »