Frivillige bragte julekalendere ud til økonomisk trængte familier

Frivillige bragte julekalendere ud til økonomisk trængte familier
Foto: Steen Westh

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Julehjerter Jægerspris & Omegn er et lokalt forankret koncept, som hjælper udsatte familier/enlige i forbindelse med julen – til mad og gaver til børnene.

Privatpersoner kan donere en gave til ”julehjerter”. Det kan være legetøj, som ens børn er vokset fra. Det kan være den pæne bluse, man ikke har nået at bruge endnu. Fælles for begge dele er, at de er for gode til at smide ud. Gaverne går til familier, der har en presset økonomi.

Man donerer en gave ved at aflevere den på Strædet 4 i Lyngerup. Er man en forretning, der ønsker at donere – så kan man skrive direkte til folkene bag via facebook. Herudover kan alle også støtte økonomisk via mobilepay 6372DS.

Dybt taknemmelige

– Vi har modtaget flere flotte donationer fra firmaer. I starten af november modtog vi tillige 10.000 kroner i donation fra en lokal familie.

– Vi har slet ikke ord for, hvad det kommer til at betyde – vi er dybt taknemlige over donationerne og for den store næstekærlighed, de alle har udvist.

– Det er større end stort, siger Charlotte Drue, der tog initiativ til konceptet i 2019.

Også pakkekalender

I 2021 fik hun den ide, at man kunne supplere med en ekstra gave til børnene; en pakke- eller adventskalender.

– Det bragte den vildeste glæde frem hos børnene og deres forældre. Så derfor har vi selvfølgelig gentaget succesen i år. Det foregik lørdag den 26. november, hvor kalenderne blev kørt ud til en masse glade modtagere.

– Pt. er der 50 lokale familier og 1 enlig, der har ansøgt julehjælp. Fælles for dem alle er, at de er bosiddende i Frederikssund Kommune, siger Charlotte Drue.

– Herudover har 14 søgt om hjælp. Alle var bosiddende uden for kommunen og har derfor fået afslag med henvisning til de lokale folkekirker, Røde Kors osv.

I de 50 familier er der 106 børn.

Frederikssund Kommune

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »