Frederikssund skal være en tryg og fredelig by

Frederikssund skal være en tryg og fredelig by

Af Inge Messerschmidt
Frederikssund Byråd (DF)
og Chris Bjerknæs medlem af DF

Men sådan oplever Dansk Folkeparti og mange andre det ikke i øjeblikket. 

For nu er der sket endnu et knivoverfald på Frederikssund Station, og man står tilbage med spørgsmålet: Hvor mange overfald skal der til, før vi får nærpoliti til Frederikssund?

I fredags blev byen ramt af endnu et knivoverfald, hvor en gruppe mænd blev set løbe væk fra stationen og den sårede mand måtte kæmpe sig ind i toget, før han blev samlet op et par stationer længere henne af C-linjen. 

Og tilbage i marts måned var det en familiefar, der blev overfaldet med en kniv af en 16-årig gerningsmand.

Frederikssund Station er desværre blevet et sted, hvor unge mennesker opholder sig i større grupper om aftenen og skaber utryghed. Ikke kun i weekenden men også i hverdagene. Det skal stoppes.

Vi skal sikre tryghed, når man skal til og fra Frederikssund Station. For ingen skal være nervøse eller bange for at gå i byens gader eller for at tage toget. 

Derfor skal vi have mere synligt politi til at patruljere i byen og have en nærpolitistation, der kender byens borger og ved, hvem man skal tage fat i. 

Det gør man altså ikke på samme måde, når man ikke har sin gang i byen, men skal patruljere i et stort område.

Vores socialdemokratiske borgmester bør invitere Justitsminister Nick Hækkerup på besøg, så vi kan tage en drøftelse med ham om, hvor mange ofre der skal til, før han kan se fornuften i, at vi får tilført nye kræfter til byen og får den politistation, som vi mangler. 

Indtil da kan vi sætte video-
overvågning op på stationen og øge SSP-samarbejdet. 

For Frederikssund skal være en tryg og fredelig by at færdes i.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »