Foredrag om det glemte Anatolien

Foredrag om det glemte Anatolien

SKULDELEV: Torsdag den 24. marts har Menighedsrådet i Skuldelev og Selsø pastorat Inviteret rejseleder Peer Faurskov til – gennem sine egne billeder af kristendommens historiske steder i det nordøstlige Tyrkiet –  at fortælle om den tidlige kristendoms historie.

Mange af den tidlige kristendoms vigtigste steder ligger i det nuværende Tyrkiet. Det gælder for eksempel den kolossale Hagia Sophia eller Aya Sofia, kirken i Istanbul der stod færdig i år 536. 

Men også mange andre steder i landet vidner om kristendommens historie. Deltagerne kommer til at se og høre om kirken i Nikæa med de første synoder, om de forladte georgiske kirker i nordøst, den allerførste kirke Sct. Peters kirke i Antiokia, Chora kirken i Istanbul, Efesos – hvor Paulus blev fængslet – Klippekirkerne i Kappadokien og Tarsus, Paulus’ fødeby.

Peer Faurskov fortæller tillige om Anatoliens ældgamle kulturer, især den frygiske og lydiske kultur som blomstrede omkring år 750 f.v.t. Hvor sagnet om den gordiske knude, kong Gordion, og kong Midas, har deres ophav. Peer Faurskov fører deltagerne – billedligt talt – ind i kongens gravkammer.

Nutidens Tyrkiet med dets gæstfrie befolkning og de mange smukke landskaber, kommer Peer Faurskov også ind på. 

Foredraget holdes i Skuldelev præstegård. Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding, man møder bare op.

Andre artikler fra denne uge

Op på hesten igen

Skibby Ride- og Voltigeklub er repræsenteret ved EM i Frankrig. SKIBBY: Onsdag 29. juli løb Ester Møgelvang Søndergård på banen

Læs mere »

Høsten er i gang

HORNSHERRED: Der er trængsel på veje og marker, hvor landbrugets maskinpark er i arbejde under høsten. Dette års høst er

Læs mere »