Fjordlandslisten kan samle og styrke det lokale demokrati på begge sider af fjorden

Fjordlandslisten kan samle og styrke det lokale demokrati på begge sider af fjorden

Af Kirsten Weiland
Møllevej 35, Frederikssund
 

I Fjordlandslisten deler man synspunktet om, at forskellighed og dermed også uenighed i politik er en styrke til at tage de rigtige beslutninger og dermed opnå de bedste resultater. 

Vi mener, at Fjordlandslisten positivt kan bidrage til nærdemokratiet i Frederikssund Kommune. Fjordlandslisten ønsker at fremme den nødvendige dialog på tværs af politisk observans, hvor ideologiske og partipolitiske dogmer ikke står i vejen for de rigtige og brugbare løsninger for borgeren. 

Derfor er jeg en del af Fjordlandslisten, der fordomsfrit og på eksemplarisk vis rummer den tværpolitiske forståelse og dialog til glæde og værdi for alle borgere i vores kommune.

Borgere, der ønsker at arbejde for deres lokalområde, har mulighed for at deltage og bidrage uden at skulle tage stilling til, om man er blå eller rød. 

Vi ønsker ikke at blive målt på, hvor mange beslutninger der bliver taget, men på kvaliteten i beslutningerne. Det har igennem længere tid vist sig, at indgribende beslutninger på vitale områder er hastet igennem, hvor beslutningsgrundlaget har været for mangelfuldt. Det kalder på tid, inddragelse og dialog – en samarbejdskultur og retning, som Fjordlandslisten gerne vil bidrage til. 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »