Færgegården juler

Foto: ROMU

JÆGERSPRIS: Juletræet er pyntet med spiselige lækkerier, bålgryden buldrer med svinefedt, og værkstederne bugner af garn, silkepapir, stearinlys og juleneg, der venter på at blive forvandlet til det fineste julepynt.

Traditionen tro skal de danske juletraditioner smages, duftes og røres, når Færgegården inviterer til julearrangement den 16. og 17. december.

I løbet af dage får børn og barnlige sjæle 30 sekunder til at tømme Færgegårdens smukt pyntede juletræ for den spiselige pynt.

Akkurat som i 1800-tallet er træet pyntet med honningkager, æbler, rosiner, nødder og pebernødder i kræmmerhus.

Juletræsplyndringen er blot én af mange sjove – og lidt anderledes – juleaktiviteter, der kan opleves til Jul på Færgegården.

Gæster kan for eksempel deltage, når Færgegårdens formidlere snitter, dypper og koger gammeldags æbleskiver over bål.

De kan også kaste sig ud i at lave deres eget kalenderlys, binde en julebuk eller skabe en gardinringsnisse i et af de mange hyggelige værksteder. Hvis man er eventyrlysten, kan man gå på jagt i museumshavens kringelkroge efter Færgegårdens Gårdbo.

Han er blevet gal over ikke at få risengrød og har derfor stjålet og gemt en masse ting og sager for Færgegårdens medarbejdere.

De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppe fra Jægerspris, har samtidig deres hyggelige juletræssalg i museumshaven i uge 47, 48, 49 og 50

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »