Estate genåbner i Hornsherred med ny ejer

Estate genåbner i Hornsherred med ny ejer

SKIBBY: 1. februar genåbnede Estate med rutinerede kræfter; Ebbe Nygaard, som overtog Nybolig Hornsherred tilbage i 2000. 

– Siden vi mistede vores lejemål i Kr. Hyllinge, har jeg ventet på tiden og muligheden for at etablere en ny butik. Den mulighed har jeg nu fået, denne gang i Estate, som ligeledes er en del af Nykredit familien, fortæller Ebbe Nygaard, der siden finanskrisen har solgt huse og sommerhuse fra Roskilde.

– Nu er tiden kommet til, at jeg bruger min fulde tid i Hornsherred. Jeg tror på, at  den nye bro vil gøre Hornsherred endnu mere attraktiv. Derfor har jeg valgt alene at bruge al min tid her. 

– Hvorfor ikke sælge boligerne der, hvor man brænder mest for det.

Gode p-forhold
Estate Hornsherred er  denne gang åbnet med kontor i Skibby, som ligger mere centralt i forhold til hele Hornsherred. 

Adressen på Hovedgaden 4 A er omhyggeligt valgt, da en beliggenhed lidt ude fra detailhandelsmiljøet giver meget bedre parkeringsforhold. 

– Det er vist mange år siden, at jeg oplevede strøgkunder i en af de boligbutikker, jeg har haft, fortæller Ebbe Nygaard. 

– Internettet har taget over, og derfor er vores kontor placeret, så det er nemt og parkere som eneste prioritet. 

– Jeg overvejer faktisk, om vi skal have udstilling eller ej. Ingen købere kommer jo forbi og kigger på den slags mere. Kontoret er for møder med vore kunder, og ikke andet. 

– Det er faktisk meget sigende, at jeg allerede har fået flere ejendomme til salg, uden at butikken er klar. Men sådan fungerer internettet jo. Det kan være, at jeg skal handle de første ejendomme – som jeg allerede har købere til – i mine møbler fra campingvognen.

– Men senest i foråret er vi helt færdige med butiksindretningen, og vi glæder os til at hilse på såvel nye som gamle kunder, siger Ebbe Nygaard.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »