Af Preben Kozuch
Kignæsbakken 32, Jægerspris
Solmarken på toppen af Kignæsbakken i Jægerspris er et smukt stykke natur. Desværre risikerer vi endnu en gang, at naturen må vige for økonomiske interesser. Samtidig kan vi konstatere, at en lokalplan åbenbart kun er vejledende, i hvert fald for nogen.
Frederikssund Kommune har tre gange udstedt dispensationer for lokalplan 76/Jægerspris til udstykning af grunde på Solmarken.
Dispensationer med samme udgangspunkt, nemlig at omgå lokalplanen.
En omgåelse der alene tilgodeser en investor, der ønsker at sælge byggegrundene. Den fjerde dispensation er på vej.
Første dispensation blev trukket tilbage af kommunen, fordi den var fejlbehæftet. Ikke fordi administrationen selv opdagede det, men fordi der blev sendt indsigelser.
Det blev heller ikke opdaget, fordi kommunen sendte dispensationen til orientering hos de berørte parter. Nej, de berørte parter opdagede det ved at søge om aktindsigt.
Anden dispensation blev påklaget til Planklagenævnet af en række grundejerforeninger, private og Foreningen til bevarelse af natur og historie på Kignæsbakken.
Kommunen tabte sagen, og dispensationen var derfor ugyldig.
Nu skulle man jo mene, at kommunen så retter sig efter en afgørelse fra Planklagenævnet og accepterer, at man ikke kan give dispensation. Man forventer jo, at kommunen retter ind, når en sag er tabt i et klagenævn.
Men nej, kommunen bruger Kammeradvokaten som rådgiver, for at finde endnu en smutvej. Alene for at tilgodese en investor. Sagen handler stadig om det samme. At udstykke byggegrunde på Solmarken.
Ved hjælp af rådgivning fra Kammeradvokaten blev der givet en tredje dispensation. Tredje dispensation er netop trukket tilbage af kommunen, fordi den var fejlbehæftet. Det skete efter at en grundejerforening, private og Foreningen til bevarelse af natur og historie på Kignæsbakken igen har klaget til Planklagenævnet.
Vi venter nu på, at kommunen udsteder fjerde dispensation, der stadig går ud på nøjagtigt det samme. Så vil den dispensation også blive påklaget til Planklagenævnet.
Hvor mange gange kan kommunen udstede en dispensation, der handler om nøjagtigt det samme, før man kan sige, at man holder borgerne for nar?
Er det rimeligt at bruge skattekroner på rådgivning hos Kammeradvokaten, når det udelukkende handler om at finde smuthuller til at omgå en lokalplan til fordel for en investor?
Er det ikke kommunens opgave at sikre at lokalplaner overholdes, så vi alle sammen ved, hvad vi kan rette os efter?
