Døde sæler og marsvin efterlyses

Døde sæler og marsvin efterlyses
Død spættet sæl. Foto: Line Anker Kyhn

Miljøstyrelsen vil gerne høre fra folk, der finder et strandet havpattedyr. Husk at tage et billede af dyret, og skriv findestedet ned.

NATUREN: Man kan lære meget om havmiljøet ved undersøge døde havpattedyr. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen danskere til at tage et foto og give et ring, hvis man finder en gråsæl, spættet sæl eller et marsvin på strandturen.

– Selvom det er vinter, er der nok lidt flere mennesker ude på strandene en normalt på grund af corona. Mange danskere interesserer sig levende for sælerne og marsvin, så vi håber på mange tip om strandede havpattedyr, fortæller Line Anker Kyhn fra Aarhus Universitet, der udfører undersøgelserne for Miljøstyrelsen.

De døde havpattedyr bliver hentet ind på laboratoriet, hvor de bliver obduceret og blandt andet får målt spæklaget og bliver undersøgt for miljøfarlige stoffer og sygdomme.

Sådan hjælper man Miljøstyrelsen
Finder man et havpattedyr på stranden, beder Miljøstyrelsen om, at man gør følgende:

Tag et billede af dyret og et skærmbillede af din kort-
app som fx Google Maps, når du står ved dyret. Noter gerne kendetegn ved findestedet, og ring til os ved førstkommende lejlighed. Så tager vi ud og finder dyret og henter det hjem til nærmere undersøgelse. 

Alt efter hvor  i landet man er, kan man ringe på hverdage og i weekenden. På øerne til: 

Line A. Kyhn fra Aarhus Universitet på tlf. 3018 3148/mail: lky@bios.au.dk.

På hverdage kan man ringe til Naturstyrelsen på 7254 3000.

Vinteren er den bedste årstid til at indsamle havpattedyr til undersøgelse, fordi dyrene er mere velbevarede på grund af de lave temperaturer.

Spæklaget afslører miljøtilstand
Forskerne er særligt interesseret spæktykkelsen, som fremover skal fungere som indikator for vurdering af god miljøtilstand i de danske farvande.

Det skyldes, at spæktykkelsen er et godt mål for blandt andet dyrenes ernæringstilstand. 

Spæklaget holder havpattedyr varme, fungerer som energidepot og bidrager til den strømlinede form.

Spæklaget varierer i tykkelse over året, med køn, alder og reproduktiv status, men også med sygdom og fødeindtag.

Et strandet dyr kan også give informationer om en lang række andre vigtige faktorer. Blandt andet undersøger DTU – Center for Diagnostik, de strandede havpattedyr for sygdomme og dødsårsag.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »