Der indføres minimumsnormeringer her og nu i Lejre Kommune

Der indføres minimumsnormeringer her og nu i Lejre Kommune

LEJRE KOMMUNE: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet enige om at tilføre daginstitutionerne i Lejre Kommune flere resurser, således at der allerede fra 1. marts kan indføres minimumsnormering.  

Der tilføres samlet cirka seks millioner kroner til området. Svarende til 7,2 millioner kroner på årsbasis.

De øgede resurser tilføres uden at forældrebetalingen hæves i 2021. 

Den situation, der er med Covid 19 og de ekstra krav, det stilles i hverdagen, sætter daginstitutionerne under et ekstra pres.  Den øgede normering er en konkret mulighed for at gøre noget ekstra i den særlige situation. Det handler om børnene og deres hverdag og gode rammer for dagligdagen ude i alle institutionerne hvor alle børn skal føle sig set og hørt, lyder det fra de seks partiers gruppeformænd. 

Partierne var i budgetaftalen enige om at indføre minimumsnormeringer fra 1. januar 2022. Med beslutningen sker der en fremrykning.

Den øgede økonomiske tilførsel på cirka seks millioner kroner finansieres fra øget pulje til daginstitutioner på 3,8 millioner kroner  og en tillægsbevilling på 2,2 millioner kroner.

En bevillingssag med administrativt beregnede udgifter forelægges snarest  for kommunalbestyrelsen. 

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »