Deltag i årets affaldsindsamling

Deltag i årets affaldsindsamling

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Igen i år arrangerer Danmarks Naturfredningsforening (DN) affaldsindsamlinger rundt omkring i Danmark.

I år foregår det i dagene den 20. til 26. marts.

Frederikssund Kommunes Vej og Park-afdeling samarbejder med DN om arrangementet og vil sørge for at bortskaffe det affald, der bliver indsamlet.

Ved at deltage i en affaldsindsamling er man med i et fællesskab af mennesker, der gør noget godt for naturen og lokalområdet.

Hvert forår deltager tusindvis af danskere i arrangementer over hele landet, hvor naturen bliver befriet for tonsvis af affald.

På hjemmesiden for Affaldsindsamlingen – www.affaldsindsamlingen.dk – kan man søge efter arrangementer i sit lokalområde og se, hvornår man kan deltage.

En affaldsindsamling varer typisk et par timer, hvor deltagerne får udleveret en sæk, de kan fylde affald i.

På samme hjemmeside er der også mulighed for at oprette sit eget arrangement senest den 1. marts.

Fakta om indsamlingen

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald og har været afholdt siden 2006.

I 2023 finder Affaldsindsamlingen sted i uge 12 (20.-26. marts)

I løbet af hverdagene deltager tusindvis af børn fra skoler og dagtilbud landet over, mens den store affaldsuge kulminerer i weekenden med lokale arrangementer i hele landet.

Efter indsamlingen registrerer indsamlerne deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening, der herefter laver en opgørelse over, hvor meget der er blevet fundet.

I 2022 satte indsamlingen fokus på engangsemballage. Derfor blev indsamlerne blandt andet bedt om at angive, hvor mange stykker engangsemballage de fandt.

I alt deltog op mod 204.000 børn og voksne, og på blot en enkelt uge samlede de mere end 97 ton affald og intet mindre end 350.000 stykker engangsemballage – heriblandt 25.000 engangskopper og 54.000 øl- og sodavandsdåser.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »