DEBAT: Hvornår er man gammel nok til at få hjælp?

DEBAT: Hvornår er man gammel nok til at få hjælp?

LÆSERBREV
Af Susanne Bettina Jørgensen
Byrådsmedlem (A)
Næstformand i Velfærdsudvalget
Magnoliavej 20, 3630 Jægerspris

 

 

Vi har i medierne kunnet følge beretningen om 90 årige Lissie fra Frederikssund kommune, der ikke kunne få hjælp til støvsugning, fordi hun var blevet vurderet til selv at kunne klare det.
Jeg vil ikke her gå ind i den aktuelle sag, men blot supplere med mine politiske holdninger omkring velfærd og hjælp fra det offentlige.
De fleste mennesker ser en ære i at kunne klare sig selv. Derfor mener jeg, at det er rigtigt, når vi i Frederikssund kommune arbejder med rehabilitering, det vil sige at vi hjælper med træning og vedligeholdelse af både fysisk og psykisk formåen.
Der er så meget værdighed i ikke at være afhængig af andres hjælp, og der er så meget livskvalitet i at kunne gøre, hvad man har lyst til, når man gerne vil noget.
Denne tankegang er udgangspunktet for vores velfærd, som vi skal passe på og værne om.
Alle borgere, der ikke kan klare sig selv, skal have den nødvendige støtte og hjælp til at kunne klare sig bedst muligt selv, og der, hvor kræfterne og egen formåen ikke rækker, er det helt klart en kommunal opgave at kompensere med hjælpen.
Som Socialdemokrat lægger jeg stor vægt på, at vi tager godt hånd om hinanden.
Det må aldrig være alderen, der bestemmer, hvornår man har ret til at få hjælp – det må altid være en individuel vurdering. Kun på den måde sikrer vi lighed, og kun på den måde kan vi bevare vores velfærdssamfund.
Alderen er heldigvis blevet et mere flydende begreb. Vi lever længere og klarer os selv i mange flere år end tidligere.
Det er en positiv udvikling men også en udvikling, der har ændret vores syn på, hvem der har ret til hvad og hvorfor.

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »