DEBAT: Fælles ansvar

DEBAT: Fælles ansvar

LÆSERBREV
Af gruppeformand
Tina Tving Stauning (A)
Socialdemokratiet
Frederikssund Byråd

Socialdemokraterne i Frederikssund Byråd hilser initiativet fra det Radikale Venstre omkring FN’s 17 verdensmål velkommen. 17 mål for en bæredygtig udvikling for alle i hele verdenen, der dækker uddannelse, ligestilling, anstændige jobs, lighed, bæredygtig energi, innovation, ansvarlig produktion, klima, biodiversitet samt bæredygtige byer og lokalsamfund – for blot at nævne nogle.
Allerede i efteråret opfordrede vi de andre partier i byrådet til at gå i lag med FN’s verdensmål og få lavet en fælles strategi med klare mål og målsætninger på klimaområdet. Med udgangspunkt i verdensmålene for bæredygtig udvikling, vil det være oplagt at sætte reelle målbare tal på de ambitioner, som ethvert byråd må have for at være med til at sikre, at også vores børn får en fremtid. Og det haster. Lokalt har vi set hvad store oversvømmelser gør, når Bodil kommer på besøg, og ude i verden ser vi, hvordan klimaforandringer har voldsomme konsekvenser for den enkelte familie. Arbejdet med et oplæg til politisk beslutning er sat i gang og verdensmålene kan sagtens være en god ramme for det fælles ansvar. Et fælles ansvar, der kræver handling både individuel, lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
Som socialdemokrater arbejder vi for at alle små og store tiltag, der tilsammen bidrager til en bæredygtig udvikling, prioriteres. Gerne i tæt samarbejde med borgerne og erhvervslivet, og gerne sammen med alle de andre partier i byrådet.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »