Borgmesteren takkede beredskabet

Borgmesteren takkede beredskabet
Sean Bisgaard (tv) fra Frederiksborg Brand og Redning modtog på sine kollegers vegne takken fra Covid19-staben, som blev overrakt af borgmester John Schmidt Andersen.

Medarbejdere i Frederiksborg Brand og Redning har modtaget en hilsen og tak fra Covid19-staben i Frederikssund Kommune

FREDERIKSSUND KOMUNE: Coronakrisen har gjort mange ting i hverdagen mere besværlig for rigtig mange mennesker og har afstedkommet en række nye og anderledes arbejdsopgaver. 

I Frederikssund Kommune har en af opgaverne været distributionen af værnemidler til de kommunale institutioner, hvilket i en periode er blevet klaret af medarbejdere fra Frederiksborg Brand og Redning.

Opgaven har været helt central og har betydet, at kommunens medarbejdere i institutionerne trygt har kunnet tage på arbejde og løse deres opgaver til gavn for borgerne vel vidende, at der var de nødvendige værnemidler.

Derfor ønskede Covid19-staben at sende en særlig hilsen og tak til de medarbejdere i Frederiksborg Brand og Redning, der har hjulpet med at fordele værnemidler.

– ”Fra hele Covid19-staben skal der lyde en kæmpestor tak til de hjælpsomme og servicemindede medarbejderne fra Frederiksborg Brand og Redning, der har bidraget til at løse denne vigtige opgave. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer”, stod der blandt andet i takkekortet.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »