Blå Nat bliver den 30. maj 2025

Blå Nat bliver den 30. maj 2025
Blå Nat kommer til at ligge en uge tidligere i år og ikke den første fredag i juni, som er tradition.

JÆGERSPRIS: Så er er forberedelserne til årets Blå Nat godt i gang og arrangørerne glæder sig til at holde kulturnat i Jægerspris. Nogle praktiske faktorer gør, at Blå Nat kommer til at ligge en uge tidligere i år – og ikke den første fredag i juni, som er tradition. Det bliver som vant årets festligste aften i hjertet af Jægerspris – hvor byen fejrer alt det bedste, den har at byde på.
Du kan følge udviklingen af programmet på facebook hos Jægerspris Netværk og Kulturhuset Rejsestalden. Blå Nat har også en plakatkonkurrence kørende, som alle er velkomne at deltage i.

Kort om Blå Nat
Kultur- og byfesten Blå Nat er aftenen, hvor Jægerspris folder sig ud på bedste vis. Hovedgaden forvandles til sprudlende gågade fra Vinkelvej til Mosevej i tidsrummet 16-22.
Man kan handle i byens butikker hele aftenen, og opleve at mange af butikkerne har gjort noget særligt ud af denne aften. Der er traditionen tro Dannermarked, hvor lokale folk, foreninger og initiativer sætter boder op på den afspærrede del af hovedgaden. Rejsestalden præsenterer god musik fra scenen og der er Street Food marked ved 365 p-plads med god stemning og en variation af mad m.m. fra lokale erhvervsdrivende.
Blå Nat arrangeres i et herligt samarbejde mellem Jægerspris Netværk og Kulturhuset Rejsestalden. Jægerspris Netværk kører to barer, som financierer musikken, mad til de frivillige og PR. Sådan hænger det hele sammen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »