Baunehøj fik besøg

Baunehøj fik besøg

JÆGERSPRIS: Folketingskandidat Rasmus Stoklund (S) og Hans Andersen, byrådsmedlem og folketingsmedlem (V) har besøgt Baunehøj Efterskole, hvor 100 elever har valgt at tage 10. klasse i naturskønne omgivelser på spidsen af Hornsherred. 

Efterskolen har både høns, heste og køkkenhave, der skal passes. Dagen byder også på stilletime, fællesaktiviteter og selvfølgelig undervisning. 

Klimaet er kommet på dagsordenen hos mange unge, og det gælder også på Baunehøj. Omkring 80 af eleverne deltog i en unge-demonstration for bedre klima på Christiansborg Slotsplads for godt en måned siden. 

– Jeg synes, det er fantastisk, at så mange unge har taget klimadagsordenen på sig og råber politikerne på Christiansborg lidt op, lyder det fra Rasmus Stoklund. 

Hans Andersen supplerer: – ”Det er en rigtig god sag at samle sig om. Og vi hører bestemt budskabet på Christiansborg, hvor der er bred enighed om at sætte fuld fart på den grønne omstilling. 

Eleverne har også en byttecentral for tøj, som de selv har taget initiativ til, for at sikre mere bæredygtighed. 

Andre artikler fra denne uge

Frivillig jul i Skibby


Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Martin Jacobsen og hans medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Bakkelygård satte det store juletræ op foran Apotektet

Læs mere »

Jul i Jægerspris


JÆGERSPRIS: Årets juletræstænding i Jægerspris fandt sted søndag 1. december kl. 11-17. Det store, smukke træ fra Nordskoven tændtes af

Læs mere »