Foredrag om Mellemøstens terrortrussel og regionale ustabilitet

Foredrag om Mellemøstens terrortrussel og regionale ustabilitet
David Vestenskov er sektionschef ved Forsvarsakademiet og chef for Sektion for Sikkerhedssamarbejde. Han har mere end 10 års erfaring med sikkehedspolitik med særligt fokus på terrorbevægelser og den sikkerhedspolitiske udvikling i Mellemøsten.

FREDERIKSSUND: Sektionschef ved Forsvarsakademiet David Vestenskov holder foredrag i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund tirsdag 15. september kl. 19.30-21.15.

Aftenens foredrag vil være todelt med henholdsvis en gennemgang af Mellemøstens sikkerhedssystem og udviklingen i truslen fra 2001 og frem til i dag. Analysen af Mellemøstens sikkerhedssystem vil stille skarpt på udviklingen hen over de seneste par år. Særligt relationen mellem Iran og Israel vil være omdrejningspunktet, da netop dette har domineret Mellemøsten gennem flere årtier.

Terrortruslens udvikling vil starte fra 9/11 og bevæge sig hen over krigene i Afghanistan og Irak, oprettelsen og udviklingen af Islamisk Stat og ende ved samtiden og fremtidens terrortrussel i Mellemøsten.

Foredraget vil tage udgangspunkt i David Vestenskovs egen læsning af udviklingen i terrortruslens historie og udvikling i en meget direkte form, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Entréen er gratis for studerende. Andre kan melde sig til foredraget ved at indbetale 100,- kroner på http://fufsund.dk eller købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay. Der serveres gratis kaffe og te i pausen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Viuff melder sig syg

FREDERIKSSUND: Entreprenøren og lokalpolitikeren Niels Martin Viuff træder et skridt tilbage. Det meddelte han på Facebook i den forløbne uge.

Læs mere »