Dalby IF mødte gamle landsholdshelte

Dalby IF mødte gamle landsholdshelte

Flot arrangement af Dalby IF til årets første kamp mod Oldboys-Landsholdet, der tog fra Dalby med en komfortabel sejr.

DALBY: På en smuk og solrig majaften lagde det smukke Dalby Stadion rammen om årets første kamp med Oldboys-Landsholdet. Oldboys-Landsholdet repræsenterede mere end 350 kampe på Herrelandsholdet denne aften, og store navne som Christian Poulsen og William Kvist spillede hele kampen mod et godt kæmpende Dalby-hold.

Oldboys-Landsholdet havde samlet et stærkt hold til årets første kamp mod 125-års jubilaren Dalby IF. Allerede en time før kick off begyndte folk at ankomme til det idyllisk beliggende stadion omringet af grønne træer, hvor en flot indbydende græsbane stod klar til de mange spillere, der senere skulle betræde grønsværen. Klubben var blevet overrasket over den store interesse for kampen, idet de havde solgt mere end 700 billetter i forsalg. De måtte derfor i dagene før ud og købe mere mad og fadøl, så alle kunne blive mætte og få stillet tørsten.

Tre mål inden pausen
Den tidligere FIFA- og Superligadommer Lars Christoffersen fløjtede kampen i gang efter en flot indmarch med klubbens fane og de obligatoriske holdfotos og Oldboys-Landsholdet satte sig allerede i respekt og pressede de lokale helt i bund men uden de store chancer. De skulle til gengæld komme i hobetal senere i kampen.
Uffe Bech fik den første store chance efter 7. min.’s spil og William Kvist fulgt op med et godt langskud nogle minutter senere. Et par minutter senere tryllede Uffe Bech på højre kanten og han kunne spille Andreas Bjelland helt fri midt foran mål men på helt mirakuløs vis fil keeperen med en benparade reddet den oplagte målchance.
William Kvist tryllede rigtigt på midtbanen og efter en flot dyb stikning, der bragte Michael Lumb alene med målmanden kunne Lumb let score med et velplaceret flot spark uden chance for Dalby keeperen.
De lokale havde deres første kontraangreb nogle minutter senere men kunne ikke passere Peter Skov-Jensen i Landsholdets mål.
Bare minuttet efter den store Dalby chance kunne Uffe Bech score til 0-2 for landsholdet på en fint oplæg af Martin Albrechtsen, der flot brød igennem på venstre kanten.
Efter ca. 25 min. lavede Landsholdet en større udskiftning således at de fire spillere på bænken kom på banen. Dette skyldes at Landsholdet gerne vil give alle spillerne mindst en halvleg’s spilletid.
Efter 26. min. kunne William Kvist, Landsholdet anfører, gøre det til 0-3 med et smart loob fra distancen.
Resten af halvlegen bød på et stort pres af Landsholdet og med mange store chancer men uden scoringer.

Trøstemål til sidst
Samme mønster fortsatte efter pausen, hvor Søren Larsen efter 40. min. kunne gøre til 0-4 for Landsholdet efter et oplæg fra Uffe Bech, som hjemmeholdet overhovedet ikke kunne styre.
Herefter var det et stort pres mod Dalby målet og der var kæmpechancer til Martin Retov, Jeppe Curth, Søren Larsen og Uffe Bech men Dalby keeperne havde en stor aften og reddede de ikke forsøgene hjalp stolperne dem.
Vi skulle helt hen til 64. min. før der blev scoret igen. Målet opstod efter en del klumpspil, redning fra keeperen og til sidst kunne banens mindste spiller Uffe Bech springe højere end Dalby keeperen og hede bolden i mål til 0-5.
Kort før tid syntes dommer Lars Christoffersen dog, at hjemmeholdet også skulle have chancen for en scoring og på mærkværdig vis dømte han straffe mod Landsholdets keeper Morten Cramer, der stod i 2. halvleg. Straffesparket blev sikkert sparket ind af Frank ”Dalby” Nielsen til slutresultatet 1-5.

Alt for lidt
Efter kampen havde Old Boys Landsholdets træner Michael Schäfer disse kommentarer til kampen:

– En 3:5:2 opstilling signalerede offensiv fodbold. Det blev 1. halvleg også. Men med for mange berøringer og FOR centralt spil. Vi forsømte at spille bredt og dybt. Mange (brændte) chancer og for få mål. I pausen talte vi om netop at spille mere bredt og mere dybt – begge dele hurtigere/tidligere og med lidt færre berøringer. Det lykkedes kun delvist! Vi skabte til gengæld et HAV af chancer som så også blev brændt. En blanding af manglende skarphed og en super målmandspræstation fra Dalbys målmand. Alt i alt kan jeg ikke være helt tilfreds med hverken resultatet eller spillet. 5 -1 var ALT for lidt! Heldigvis er der kamp igen allerede 22/5. Der tror jeg vi vil være mere skarpe! sluttede træneren.

Dalby IF skriver på sin hjemmeside: ”En stor og KÆMPE TAK til Old Boys Landsholdet for besøget! Det er en dag vi sent vil glemme.”

Lidt kommentarer fra nogle af tilskuerne og de lokale spillere; ”Det var en fornøjelse at spille mod jer, samt hyggeligt samvær efter kampen, Tak for det. ”

”Det var et fantastisk godt arrangement. Og vejret var med os alle. En super kamp. Tak for den”

”Fedt arrangement 1-0 til Dalby IF for det Skønt at samle lokal samfundet. Fodbold drengene gjorde det godt. En sejr i sig selv, med godt spil, og en bold i kassen”

”Fantastisk at se de gamle drenge. Super arrangement”

Der var 1.000 tilskuere, der fandt vej til kampen.Mål.: 16.: 0-1 Michael Lumb, 19.: 0-2 Uffe Bech, 26.: 0-3 William Kvist, 40.: 0-4 Søren Larsen, 64.: 0-5 Uffe Bech og 65..: 1-5 Frank ”Dalby” Nielsen (straffespark).

Opstilling: Peter Skov-Jensen (36.: Morten Cramer) – Per Krøldrup, Andreas Bjelland, Martin Albrechtsen – Mikkel Beckmann, Christian Poulsen, William Kvist (Anf.), Nicolai Stokholm, Michael Lumb – Mads Junker og Uffe Bech.

På bænken: Lasse O. Nielsen, Martin Retov, Jeppe Curth og Søren Larsen, der alle kom på banen til mindst en halvlegs spilletid.

Andre artikler fra denne uge

Musikalske venner

SÆBY: Søndag 17. maj i Draaby Kirke kl. 15.00 indledes en ny koncertrække med fortrinsvis lokale musikere, hvor organist Thomas

Læs mere »