Læserbrev
Af Heidi Jørgensen,
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti
Besparelser skal give mening ikke ramme skævt
Debatten om besparelsen på tre buslinjer på landet er vigtig. De menneskelige konsekvenser og de “bløde værdier” er allerede beskrevet tydeligt af Charlotte Drue fra LA. Derfor er det på tide at se nøgternt på tallene: Hvor kan vi faktisk finde de 148 millioner kroner uden at ramme skævt? For ja, buslinjerne bliver ikke nedlagt. Men når der skæres markant i antallet af afgange, kan konsekvensen i praksis være næsten den samme.
Lad os lave et simpelt regnestykke.
De tre truede buslinjer betjener relativt få afgange dagligt, og selv med lav passagerbelastning udgør deres samlede driftsomkostninger kun en brøkdel af det samlede budget for kollektiv transport. Antag f.eks. at hver linje koster 8–10 millioner kroner årligt. Det giver i omegnen af 25–30 millioner kroner samlet.
Så hvor kan man finde pengene? Her er et mere balanceret regnestykke:
1–2 % effektivisering i hovedstadens højfrekvente bus- og toglinjer
Budgetterne her er markant større. En minimal effektivisering kan frigive 40–60 millioner kroner uden mærkbar serviceforringelse, fx gennem bedre planlægning eller justering af afgange uden for myldretid.
Justering af lavt udnyttede afgange i byområder
Selv i hovedstaden findes afgange med lav belægning – især sent aften og tidlig morgen. En målrettet tilpasning kan realistisk hente 20–30 millioner kroner.
Administration og overhead
En reduktion på blot få procent i administrative udgifter kan frigive yderligere 20–30 millioner kroner.
Bedre udbud og kontraktstyring
Små forbedringer i kontrakter med operatører kan give besparelser på 20–30 millioner kroner.
Samlet set giver dette et realistisk besparelsespotentiale på 100–150 millioner kroner uden at fjerne livsnødvendig transport i landdistrikterne.
Pointen er enkel: Det er muligt at finde de nødvendige besparelser dér, hvor de gør mindst skade. At begynde med at skære i tre buslinjer på landet er ikke økonomisk nødvendigt – det er et politisk valg.
Hvis vi vil tage ansvar for hele landet, bør vi også fordele byrderne derefter. Besparelser skal ikke bare være hurtige – de skal være kloge.







