Stort rykind i Sønderby

Stort rykind i Sønderby
Foreningen Realdania havde inviteret sine medlemmer til Sønderby for at få et nærmere indblik i Sønderby Kultur- & Bryghus.

Sønderby: Lørdag 13. april var der stort rykind i Sønderby Kultur- & Bryghus. Foreningen Realdania havde inviteret sine medlemmer til Sønderby for at få et nærmere indblik i Kulturhuset som et af de mange projekter, Realdania har givet støtte – og interessen var stor.

I to omgange, formiddag og eftermiddag, var huset fuldt at nysgerrige, som fik historien om, hvordan en gruppe lokale ildsjæle gennem frivillig arbejdskraft har forvandlet en nedlagt Brugs til et blomstrende kulturhus – og bagefter fik de lejlighed til at besøge det lille Sønderby Bryghus og smage på den gode øl.

– Initiativer som dette, der giver nyt liv til funktionstømte bygninger og understøtter fællesskaber i det byggede miljø, er præcis hvad Realdania ønsker at støtte gennem programmer som ’Underværker’”, fortalte Mathias Lysgaard Møller fra Realdania-sekretariatet for Underværker.

Realdania støttede i 2022 Sønderby Kultur- & Bryghus med 860.000 kroner, som har gjort det muligt at forny de nedslidte tage og give den gamle uddelerbolig sit stråtag tilbage.

Andre artikler fra denne uge

Et svin pr. snude

Af Tomas Skov HORNSHERRED: Som det formentlig blev de fleste bekendt under valgkampen, producerer Danmark hvert år over 30 millioner

Læs mere »

Pas på ukrudtsbrænderen

FREDERIKSSUND: Der har været flere uheldige tilfælde af mindre brande under brug af ukrudtsbrændere i Nordsjælland. Ukrudtsbrændere er populære, når

Læs mere »