Seks sogne koordinerer julehjælpen

Seks sogne koordinerer julehjælpen

I år begynder et nyt samarbejde omkring julehjælp på flere måder og i flere sogne.

KIRKE HYLLINGE: : I mange år har man i Kirke Hyllinge og Lyndby tilbudt julehjælp til mennesker, der bor i de to sogne.

Menighedsrådene har samlet ind i løbet af året og har selv bidraget til at kunne uddele julekurve til dem, der ikke har så meget at gøre godt med og for hvem, julen kan være en hård tid økonomisk.

Fra i år er menighedsrådene i Rye og Kirke Sonnerup og i Sæby og Gershøj med i julehjælpen, kan man læse i kirkebladet for de seks sogne.

I flere år har man samarbejdet med Rema1000. Derudover donerede Slagter Anders flæskestege. I år donerer Michael Bjerre Ascanius fra Meny også hjælp.

I år har man tillige indledt nyt samarbejde, hvilket betyder, at der stilles indkøbsvogne op i Rema1000, i Meny, SPAR i Borrevejle og Netto i Ejby, som folk kan lægge varer i til hjælp til julehjælp i december.

Menighedsrådene er meget taknemmelige for samarbejdet med alle butikkerne og for alle de varer, folk lægger i indkøbsvognene.

Derudover kan man også tilbyde julehjælp i form af overskudsmad; Rema1000 har valgt at donere alt deres overskudsmad, så der kan dele poser med mad ud lillejuleaften til folk, der bor i de seks sogne.

Julehjælp i 2023

Hvis man ikke har råd til at holde juleaften for sig selv og sin familie, kan glæden være svær at finde. Derfor hjælper menighedsrådene medborgere uden de store midler.

Hhar man brug for en julekurv, eller kender en, der kunne trænge til noget hjælp til julemaden, så skal man henvende sig til den lokale sognepræst.

Helst inden den 12. december.

For Kirke Hyllinge og Lyndby til sognepræst Mette Merrald på mgm@km.dk.

For Rye og Kirke Sonnerup til sognepræst Mette Marie Ladekær Gräs på mmg@km.dk.

For Sæby og Gershøj til sognepræst Helene Rasmussen på hra@km.dk.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »