Stop tvangsdigitaliseringen for de ældre/svage medborgere

Stop tvangsdigitaliseringen for de ældre/svage medborgere

Af Kurt Terkelsen
Damgårdsvænget 49, Skibby

Mange medborgere har brug for den direkte kontakt til og hjælp af myndighedspersoner udenom computere og Mit ID, når de skal have behandlet deres sager i forhold til det offentlige.

En falsk betjent ringede forleden dag og lød meget overbevisende og kunne fortælle, at en kendt kriminel havde optaget et forbrugslån på 80.000 kroner i mit navn.

Telefonnummeret lød på Sydjyllands Politi (Spoofing). Så for at få stoppet bedrageriet skulle jeg overføre et beløb på 10.000 kroner til en bankkonto.

Jeg stillede ham nogle skrappe spørgsmål, hvorefter han smækkede røret på, da jeg lavede en kontrolopringning, her fik jeg Fredericia Politi.

Jeg ville så gerne anmelde den episode, men det skulle jeg gøre på politi.dk.

Her må man huske på, at over 24 procent (1.156.000 personer) af den danske befolkning er 65 år eller ældre, der ikke er vokset op med digitaliseringen.

Her er det politikerne – både den forrige og nuværende regering – der svigter de ældre.

Mange føler sig ydmyget og sat uden for samfundet i denne verden, og er ikke i stand til at anmelde et sådant forløb og føler sig ekskluderet af samfundet.

Der er meget stærk forsimpling af virkeligheden at tro, at man kan centralisere og digitalisere kontakten mellem borgere og sagsbehandler.

Digitalisering skal være et tilbud, men ikke et krav til befolkningen endnu.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »