LÆSERBREV Af Lene Lyberg Jægerspris Gymnastik Forening I avisen d 15. juni kunne vi læse om de store pladsproblemer i Kignæshallen. Det står klart for alle brugere af hallen, at der er trængsel i depotrummene, og alle ønsker mere plads. Vi vil gerne pointere, at det ikke er Jægerspris Gymnastik Forening, som har foreslået, at der skal søges andre muligheder/anden lokalitet til Pensionistforeningen. Under forslaget om en tilbygning til 600.000 kroner nævnes det ikke, at gymnastikforeningen har foreslået at indgå i samarbejde om medfinansiering via fondssøgning, så denne løsning kunne blive en mulighed. Denne løsning er langt at foretrække, set fra gymnastikkens synspunkt. Vi håber på, at der i løbet af sommeren træffes en afgørelse, så alle brugere af hallen kan få glæde af at benytte hallen. Og vi er altså mange, som benytter hallen dagligt.

Vinduespudser med visioner: Formandsskifte i Skibby Aktive
Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Skibby Aktive afholdt torsdag 27. april sin årlige generalforsamling, hvor formand Morten Kremmer indledte mødet