Døgnrapporter – i den forgangne uge.

Døgnrapporter – i den forgangne uge.

HORNSHERRED: Butikstyveri endte med håndgemæng, Jægerspris:

To unge mænd på henholdsvis 13 og 15 år blev onsdag klokken 07.12 taget for butikstyveri i Netto på Møllehegnet.

Den 15-årige kom i den forbindelse i håndgemæng med butikschefen, og det medførte, at sigtelsen af ham gik fra at handle om butikstyveri til røveri.

De unges forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Indbrud i lagerbygning, Skibby:

Klokken 22.35 blev det anmeldt, at ukendte gerningspersoner forud for anmeldelsen til Nordsjællands Politi havde begået indbrud i en lagerbygning på Hovedgaden.

Gerningspersonerne befandt sig dog ikke længere på stedet.

Klokken 00.30 indløb der igen anmeldelse om, at der var indbrud på stedet, idet tre gerningspersoner befandt sig ved lagerbygningen.

En patrulje kørte til stedet, men gerningspersonerne var forsvundet ved patruljens ankomst, og det var ikke muligt at finde dem i området.

Indstigningen på stedet var sket ved at klippe et hegn op. Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ingen oplysninger om eventuelle stjålne genstande.

Andre artikler fra denne uge

Op på hesten igen

Skibby Ride- og Voltigeklub er repræsenteret ved EM i Frankrig. SKIBBY: Onsdag 29. juli løb Ester Møgelvang Søndergård på banen

Læs mere »

Høsten er i gang

HORNSHERRED: Der er trængsel på veje og marker, hvor landbrugets maskinpark er i arbejde under høsten. Dette års høst er

Læs mere »