En helt særlig danseoplevelse

En helt særlig danseoplevelse

JÆGERSPRIS: Der er ”Silent Dance,” danseoplevelse med høretelefoner, søndag den 10. juli klokken 10 til 11 på Rejsestaldens gårdsplads.

Hvis man kan lide at danse og have det sjovt, så er arrangementet en helt særlig danseoplevelse i det fri. Der udleveres høretelefoner, og man får både musikken og instruktørens stemme direkte i ørerne, så man kan nyde de fine udeomgivelser uden at larme.

Det er en veloplagt instruktør fra Silent FIT, der guider deltagerne gennem en time, som garanterer både sved på panden og smil på læben.

Tag dansetøj på som passer til vejret og medbring en flaske vand. Kom et kvarter før til indtjekning, hvor Rejsestaldens toiletter også kan benyttes.

Efter dansen kan man se den fine udstilling i Rejsestalden med særtryk af Michael Bundesens humoristiske og farverige malerier.

Arrangementet gennemføres uanset vejrforhold. Billetter købes via www.rejsestalden.frederikssund.dk.

Foto: Silent FIT

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »