Politi rapporten

Anmeldelser til Nordsjællands Politi i den forgangne uge.

HORNSHERRED: Kørsel i frakendelsestiden, Jægerspris: Klokken 16.21 blev en 54-årig mandlig varebilsfører fra Jægerspris standset og kontrolleret på Hyllestedvejen. Her viste det sig, at han sad bag rattet, trods han var blevet frakendt førerretten og stadig befandt sig i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for dette.

• Unge mennesker skabte utryghed, Skibby: Det blev klokken 17.36 anmeldt, at nogle unge mennesker opholdt sig foran Netto på Hovedgaden, hvor de stod og kastede med ting og skabte utryghed for de forbipasserende. En patrulje kørte til stedet for at undersøge forholdet nærmere, men de unge var i mellemtiden forsvundet, og de var ikke mulige at udfinde i området. 

• Stjal og bedrog, Jægerspris: Onsdag formiddag blev en 73-årig mand fra Jægerspris sigtet for tyveri og bedrageri. Manden havde klokken 10.44 stjålet øl og lakridser i brugsen på Møllehegnet og havde tillige fyldt en pose med vej-selv slik med yderligere slik efter han havde vejet posen og udskrevet et billigere prismærke.

Andre artikler fra denne uge

Sammen i det svære

Nyt initiativ skaber fællesskab for pårørende til personer med psykisk sygdom. FREDERIKSSUND: At leve med psykisk sygdom kan være krævende

Læs mere »

Onsdagsmøde i Gershøj

GERSHØJ: Gershøj Fritidsfiskerforening startede onsdag 28. januar traditionen tro op med ugentlige onsdagsmøder i hele februar og marts for foreningens

Læs mere »