Børnehus er blevet grøn institution

Børnehus er blevet grøn institution

FERSLEV: Pilehuset er det første børnehus i kommunen, der opnår det grønne flag, der uddeles af Friluftsrådet. Fredag den 25. august blev det grønne flag hejst ved Pilehuset. Flaget markerede, at både børnehave og vuggestue nu kan kalde sig en grøn institution – hvor læring og leg i naturen er en del af dagligdagen. Det fortæller Henrik Marvin Knudsen, der er forælder og bestyrelsesmedlem i huset.
Dagen blev fejret med manér. Borgmester John Schmidt Andersen (V) hjalp med flaghejsningen og fremhævede i sin tale, at sådanne initiativer skaber fællesskab i lokalområdet.
Børnehavebørn og vuggestuebørn viste bagefter naturaktiviteter, mens de voksne nød hjemmelavet hyldeblomstsaft.
For at opnå det grønne flag skal børnehuset have adgang til natur og arbejde med forskellige naturaktiviteter i løbet af året. Det har dog ikke været et problem for Pilehusets personale, der er vant til at inddrage naturen i deres hverdag.
Denne sommer har blandt andet budt på brændenældesuppe over bål og undervisning i krible krable dyr. Naturvejlederen har også besøgt Pilehuset, hvor børnene har undersøgt bistader og – i bedste Peter-Plys-stil – smagt frisk honning direkte fra bitavlen.
I løbet af efteråret skal børnene blandt andet besøge Øresundsakvariet og Orøstrand.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »