Vognmand har givet stafetten videre

Vognmand har givet stafetten videre

Efter knap 50 år som selvstændig vognmand har Ole Carl Nielsen, Ejby solgt sin vognmandsforretning.

EJBY/KIRKE HYLLINGE:
I et stykke tid har det været slut med at møde Ole Carl Nielsen i den store grønne lastbil, hvor fronten er prydet med de 4 børnebørns navne, på gader og stræder.

Ole Carl Nielsen har overdraget lastbilen og hele kundekartoteket med tilhørende aktiviteter til Lasse E. Hansen, Enghavegård i Kirke Hyllinge.

– Jeg har gennem længere tid forsøgt at drosle lidt ned;  min kone gik på pension for nogle år siden. Samtidig har jeg været på udkig efter den rette køber. Det skulle gerne være en lokal, der var interesseret i at drive forretningen videre som lokal selvstændig vognmand, fortæller han. 

– Da Lasse Hansen så ringede for nogle måneder siden og spurgte om han kunne købe min lastbil, når jeg gik på pension, kom der pludselig skred i tingene. Nu er beslutningen taget, og det er jeg glad for, fortæller Ole Carl Nielsen.

Andre artikler fra denne uge

Hestelortestien

Læserbrev Af Paul Erik Johansen, Kirke Hyllinge Som daglig bruger af den fine cykelsti mellem Kirke Hyllinge og Nørre Hyllinge

Læs mere »