Vi taber kampen om arealerne, når Regionen dikterer grusgrave i Frederikssund Kommune

Vi taber kampen om arealerne, når Regionen dikterer grusgrave i Frederikssund Kommune

Læserbrev

Af Søren Weimann, Formand for Klima, Natur og Energi og byrådsmedlem for Radikale Venstre

Region Hovedstaden vil placere over halvdelen af regionens nye grusgrave i Frederikssund Kommune. Det presser os langt ud over det rimelige. Som udviklingskommune benytter vi selv en del af disse råstoffer, og derfor skal vi selvfølgelig bidrage. Men der skal være rimelighed i propositionerne.

Vi er midt i en hård kamp om arealerne i vores tætpakkede land. Vi skal finde arealer til vedvarende energiproduktion, til forbedret biodiversitet, til øgede skovarealer, til erhverv, til fødevareproduktion, og vi skal beskytte og udvikle de mange landsbyer i vores kommune. Det er ganske enkelt ikke muligt, hvis Frederikssund Kommune skal levere over halvdelen af råstofferne til hele Region Hovedstaden.

Heldigvis er der i byrådet bred enighed om, at Regionens planer er skudt langt ved siden af, og vi bakker op om, at borgmesteren går hårdt til Regionen for at få ændret de nuværende planer.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »