Vær med til at præge den lokale udvikling i Fjordlandet

Vær med til at præge den lokale udvikling i Fjordlandet
Høkerens udvikling som kulturhus blev indviet pinselørdag med et meget flot udstillingslokale, som er så stort, at det kan blive til cafe og/eller foredragslokale for 30-40 gæster, alt efter udviklingen og held med økonomi til færdiggørelse. Hele projektet bygger på frivilligt arbejde. Ved receptionen var der stor ros, både til Høkerens flotte lokale og til kunstneren Frybjørg Kruses flotte ophæng med billeder fra lokalområdet og Færøerne.

FJORDLANDET: Arbejdsgruppen for den lokale aktionsgruppe, der dækker Lejre og Frederikssund kommuner, har indkaldt til stiftende generalforsamling i den nye LAG Fjordlandet den 21. juni i Karleby Forsamlingshus på Karlebyvej 177, 4070 Kirke Hyllinge. Tilmelding er nødvendig.

I den nye LAG Fjordlandet er der plads til alle over 15 år, som bor i én af de to kommuner. Ønsker man at indgå i bestyrelsen, skal man være fyldt 18 år.

Foreningen skal ledes af en bestyrelse med 13 medlemmer. Af de 13 bestyrelsesmedlemmer vælges ni på generalforsamlingen, mens hver kommune og region udpeger et medlem hver – i alt fire bestyrelsesmedlemmer. Der skal også vælges en forperson for bestyrelsen.

Det er vigtigt, at bestyrelsen får en god balance mellem repræsentanter for lokale borgere, foreninger og virksomheder, så det er de lokale kræfter, der driver udviklingen af lokalområderne og uddelingen af midler.

Den nye LAG forventes at uddele støtte på cirka 12,5 millioner kroner i perioden 2023-27.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »