Undgå fupbutikkerne under udsalgsræset

Undgå fupbutikkerne under udsalgsræset

Selvom langt de fleste nethandler går godt, er der risiko for at støde på fupbutikker, som for eksempel sælger kopiprodukter eller franarrer forbrugerne deres betalingsoplysninger. 

FORBRUG: Udsalget er allerede begyndt, og nettet bugner med tilbud. Det kan være fristende at købe en ellers dyr mærkevare til en meget billig pris på 208,17 kroner, men overvej tilbuddet, før du handler.

Er netbutikken en fupbutik, risikerer du, at varen aldrig dukker op, eller at du ikke får den vare, du troede, du bestilte.

13 myndigheder har for nylig lanceret samarbejdet ”Nethandel #heltsikkert”, som informerer forbrugerne om, hvordan de nemt og trygt kan handle på nettet.

– Gå altid netbutikken grundigt igennem, før du handler, og tjek, om andre har anmeldt butikken eller delt deres erfaringer med den på nettet. Tjek for eksempel, om du kan komme i kontakt med virksomheden, hvis noget går galt med handlen. Og vær især varsom med at handle dér, hvis du kun kan komme i kontakt med sælgeren via en kontaktformular, siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

9.000 fupbutikker
Hos e-mærket, som er etableret af blandt andre Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Erhverv, gennemsøger man ved hjælp af en crawler nettet for fupbutikker. 

I november anmeldte e-mærket omkring 9.000 fupbutikker med udenlandske domænenavne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

– Vi ser flere nye tendenser i forhold til fupbutikkerne. Generelt er virksomhederne bag blevet dygtigere til at sætte siderne professionelt op. De benytter professionelle webshopsystemer, hvor de uploader varemærkeindehavernes egne billeder, som bagmændene har stjålet fra deres hjemmesider, fortæller kommunikationschef hos e-mærket, Toke Mølgaard og tilføjer:

44.000 blev snydt
I undersøgelsen ”Internet-kriminalitet 2017” fra Det Kriminalpræventive Råd estimeres det, at godt 44.000 danskere blev snydt, da de handlede på nettet i 2017. 

Tallet omfatter også handel med private, men primært handel i netbutikker.

– Hvis du vil undgå at blive snydt, er det altid en god ide at tjekke netbutikkens ”Om os-side, lyder rådet fra udviklingskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd, Anja Schulze-Larsen.

– Hvis oplysningerne er mangelfulde eller skrevet på et dårligt dansk, skal du være forsigtig. 

– Når du handler på nettet, er det vigtigste råd, at du holder fast i din kritiske sans og ikke lader dig forblænde af alt for gode tilbud.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »