Udviklingsplan for Handicap og Botilbud

Udviklingsplan for Handicap og Botilbud

Læserbrev

Af Susanne Bettina Jørgensen,
Frederikssund Byråd (A)
Næstformand for Social og Sundhedsudvalget

På Social og Sundhedsområdet arbejder vi med en udviklingsplan for Handicap og Botilbud. Det er ikke mange år siden, vi talte om, at vi skulle bygge to nye botilbud – et i Slangerup og et i Jægerspris. Men udviklingen og behovene på dette område har ændret sig de seneste år. Vi mangler ikke botilbud til borgere med handicap. Årsagerne er mange, men en af de vigtige er, at vi er blevet langt bedre til at give støtte til borgerne i egen bolig samtidig med, at borgerne kommer ud i aktivitetstilbud fx beskyttet beskæftigelse, klubtilbud osv. Det mener jeg er rigtig godt. Alle mennesker vil gerne leve et ”almindeligt” liv med ”almindelige” gøremål.

Nogle borgere har naturligvis brug for et botilbud, og de skal have det, så de kan få den gode støtte og hjælp der. Et nyt behov er kommet, nemlig behov for botilbud og aktivitetstilbud til borgere med forskellige autisme former. Det er derfor noget, vi skal drøfte og arbejde med i udvalget.

Udviklingsplanen for Handicap og Botilbud indeholder 6 spor: Kapacitet, økonomistyring, organisationstilpasning, faglige kompetencer, attraktivt tilbud og arbejdsplads og samskabelse med omverdenen. Alle sporene er vigtige og hænger sammen. Noget af det meget ”nye” er sporet om samskabelse. Jeg er overbevist om, at ved fx at få frivillige og besøgsvenner ind på vores botilbud, så kan det være med til at give borgerne et bedre liv med flere individuelle oplevelser både udendørs og indenfor. Det er ikke noget, der har været tradition for i botilbuddene i Frederikssund kommune, men jeg ved, at blandt andet Blå Kors samarbejder med flere kommuner om frivillige på socialområdet, så det kunne være fantastisk, hvis de vil oprette en afdeling hos os i Frederikssund. Og ellers må vi finde andre veje.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »